top of page
Hvordan kan Tankeværk
hjælpe dig?
Har din virksomhed brug for en vitaminindsprøjtning af nye ideer, så jeres nytænkning kan tage fart? Mangler I et filosofisk eftersyn for at blive skarpere på det, der giver jer mening? Har i brug for at få indsigt i de nye filosofiske problemstillinger, der trænger sig på overalt, fx grøn omstilling eller kunstig intelligens? Eller ønsker I ganske enkelt at blive inspireret af en anderledes type foredragsholder ?
Så kontakt mig, så vi sammen kan finde en løsning, der virker for dig. Jeg ser frem til at samarbejde med dig.
Hvad siger kunderne?
-
Hvem er Tankeværks primære målgruppe?Danske virksomheder og forskellige kulturinstitutioner såsom kulturhuse, biblioteker, festivaler osv..
-
Hvad bruger folk Tankeværk til?Primært to ting: 1) Enten til at levere indhold til virksomhedens egne kunder, fx et bibliotek eller festival, der ønsker en foredragsrække eller kursus til deres brugere. 2) Eller at virksomheder selv har brug for inspiration til at se på egne arbejdsgange med filosofiske øjne eller få en forståelse for komplekse problemstillinger, fx grøn omstilling eller meningsfuldhed i arbejdet. Mere konkret kunne det være som et foredrag til en strategi- eller medarbejderdag, der skal inspirere til at tænke nyt. Eller et kursus for en afdeling eller en gruppe ledere, der skal lære at omsætte en bestemt ide til praksis. Eller rådgivning til en eller flere personer, der ønsker at blive fulgt helt tæt i ideudviklingsarbejdet. Det, der binder det hele sammen, er at det handler om arbejdet med ideer.
-
Hvordan er processen for et samarbejdet?Vi holder et møde, hvor vi identificerer jeres problemstilling og nærmer os en model for, hvordan vi bedst løser den, dvs. om det fx er et kursus I har brug for og hvilke ideer, der vil kunne hjælpe jer. Først derefter laver vi en egentlig aftale. Herefter vil det måske være relevant, at jeg kommer på besøg hos jer og ser hvordan I gør tingene, så jeg bliver skarpere på, hvordan vi bedst løser jeres udfordring. Herefter går det egentlige arbejde i gang.
-
Hvad adskiller dig fra andre rådgivere?Virksomheder er ofte tilbøjelige til at fokusere meget på tal og kvantitative data, fordi man antager, at det virker. Og hård data er værdifuld, men kan gøre en blind uden teori og kontekst. Hvis man ikke ved, hvor man vil hen af, er data ikke til meget hjælp. Modsat de fleste konsulenters business-orienterede rådgivning, tilbyder jeg en mere kvalitativ og humanistisk metode, der kan noget helt andet. Nemlig at skabe indsigt, nytænkning og mening. Det kan tal i sagens natur ikke. Omvendt adskiller jeg mig også fra den selvhjælps-bølge, der er skyllet ind over erhvervslivet i form af coaching, mindfuldness osv.. Jeg beskæftiger mig udelukkende med filosofi. Det betyder, at jeg ikke påstår, at have opfundet en helt ny og fantastisk metode, der kan løse det meste. Jeg formidler ideer, der er udtænkt gennem generationer og på den måde udgør det ypperste tankearbejde, menneskeheden har udført. Mit job er "bare" at formidle ideerne, så de bliver levende, og kan bruges i virkeligheden - ikke at opfinde den dybe tallerken.
Kontakt book
Kontakt mig på telefon
Ring til mig direkte på telefon 27507771. Jeg ser frem til at høre fra dig.
bottom of page